Kort om Tyrkiet

Officielt navn: Türkiye Cumhuriyeti.
Hovedstad: Ankara
Største by: Istanbul
Andre vigtige byer: Istanbul, 9.500.000 indb.; Izmir, 2.272.500 indb.
Officielle sprog: Tyrkisk
Areal: 783.562,38 km²
Indbyggertal: 70.413.958
Valuta: Tyrkisk lira
Tidszone: (UTC+3)
Telefonkode: +90
Nationalt topdomæne: .tr
Kendingsbogstaver (bil): TR
Nationaldag: 29. oktober (Republikkens dag, 1923)

Tyrkiet (tyrkisk: Türkiye), officielt kendt som Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land der strækker sig over halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion. Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan (eksklaven Nakhitjevan) og Iran mod øst; og Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet og Cypern ligger mod syd, mens det Ægæiske Hav og de Ægæiske Øer ligger mod vest og Sortehavet mod nord. Marmarahavet og det Tyrkiske Stræde (Bosporus og Dardanellerne) adskiller Anatolien og Thrakien, og denne adskillelse opfattes generelt også som grænse mellem Asien og Europa, hvormed Tyrkiet er et transkontinentalt land.

Tyrkiet er et transkontinentalt eurasisk land. Det asiatiske Tyrkiet (der i store træk udgøres af Anatolien), der omfatter 97% af landet, er delt fra det europæiske Tyrkiet af Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne (der tilsammen udgør en vandforbindelse mellem det Sorte Hav og Middelhavet). Det europæiske Tyrkiet (det østlige Thrakien eller Rumelien på Balkanhalvøen) udgør 3 % af landet.

Tyrkiets territorium er mere end 1600 kilometer langt og 800 kilometer bredt med en nærmest rektangulær form.Tyrkiets område, inklusiv søer, udgør 783.562 kvadratkilometer, af hvilke 755.688 kvadratkilometer ligger i Sydvestasien og 23.764 kvadratkilometer ligger i Europa.Tyrkiets område gør det til verdens 37. største land, og er omtrent samme størrelse som det europæiske Frankrig og det Forenede Kongerige lagt sammen. Tyrkiet omkredses af have på tre sider: det Ægæiske Hav mod ved, det Sorte Hav mod nord og Middelhavet mod syd. Tyrkiet indeholder også Marmarahavet mod nordvest

Kystlinie: 7.200 km

Landegrænser: 2.630 km: Armenien 270 km, Aserbajdsjan 10 km, Bulgarien 240 km, Georgien 250 km, Grækenland 205 km, Iran 500 km, Iraq 330 km, Syrien 820 km.

 

Klima & terræn
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Juni
Juli
Aug
Sept
Okt
Nov
Dec
-1
1
6
11
16
19
23
23
18
13
8
2

(Temperatur målt i hovedstad)

Nedbør: 265 millimeter
Klima: Tempereret med varme tørre somre og milde, våde vintre.
Terræn: Bjergrigt med smal kystslette. Højereliggende plateau i den centrale del af landet.
Højeste punkt: 5.166 meter Ararat bjerget
Laveste punkt: 0 meter Middelhavet
Naturrigdomme: Kul, krom, kviksølv, jernmalm