Kort om John

John Ipsen - info
Jeg blev født den 20.09.1948 i Tårnby på Amager.
Eller rettere, næsten ombord på Bornholmerfærgen "Kongedybet" ved ankomsten til København.
Oprindelig var det meningen at storken skulle aflevere mig i Thailand, men pga min vægt tabte den mig altså over København.

Jeg købte hus i Næstved og flyttede hertil i 1976.
Siden købte jeg et hus i Kostræde Banker i 1980.

Jeg mødte Conny i 1994, og da vi blev gift i 1997 købte vi et hus i Gelsted/Herlufmagle og flyttede samtidig ind.
I efteråret 2014 solgte vi huset igen, og har i dag et rækkehus ved Næstved.


Kastrup Lufthavn.
Oprindelig arbejdede jeg i Kastrup lufthavn, hvor jeg servicerede flyene med mad, cigaretter og spiritus fra vores toldfri lager i lufthavnen. Men efter at jeg flyttede fra Kastrup til Næstved, blev det trættende med den lange transport frem og tilbage, og på treholdsskift.

Exportchauffør.
Jeg begyndte så som exportchauffør. Først kørte jeg papir fra Maglemølle Papirfabrik i Næstved til Sverige og Norge. Senere kørte jeg for en vognmand i Præstø, og til det meste af Europa.

Radiochef.
I 1986 blev jeg af min gamle trofaste ven Nils Thorlak, bedt om at opbygge Radio Kindhesten i Kindhestegade 15, for Næstved Firmasport, og blev snart efter ansat som radiochef.
Jeg har været Radiochef på Sydsjælland i små 20 år på følgende stationer og i følgende rækkefølge....
Radio Kindhesten, The Voice Sydsjælland, Radio RTN (Radio Trolden Næstved)


Danserestaurant.
Fra 1992 og frem til 2002 opbyggede jeg sammen med nu afdøde Søren Larsen - Restaurant Mona Lisa i Næstved, fra at være en Pub og til at blive en danserestaurant for voksne mennesker.
Jeg spillede op til dans, direkte til Sydsjællands radiolyttere, hver eneste lørdag nat i 10 år - fra vores studie i restauranten.


Festarrangør.
Fra 1992 og frem til 2003 har jeg arrangeret og afholdt mere end 100 Halfester, Kroballer og Troldeballer i Holmegård Hallen, Fladså Hallen, Næstved Hallen, Lundby Kro, samt i Radioens egen festsal på Vordingborgvej i Næstved.

Bankospil.
Fra 1991 og frem til 2003 har jeg arrangeret og afviklet bankospil i Radio Troldens festsal - hver eneste tirsdag.

Busrejser.
Fra 1992 og frem til i dag, har jeg arrangeret og afholdt mere end 50 busrejser til bla. Polen, Slovarkiet, Tjekkiet, Ungarn, Tyskland og Frankrig.
Jeg har selv virket som guide på rejserne, samt som både guide og chauffør på en del af disse mange rejser.


Mediekonsulent.
De sidste år, inden jeg gik på efterløn i 2008, har jeg været ansat i Sjællandske Medier som Konsulent for Radio SLR/TV Næstved.