Frankrig

Følg rejsen herunder...

Officielt navn: République Française.
Hovedstad: Paris
Største by: Paris
Andre vigtige byer: Marseilles, 2.800.000 indb.; Lyon, 2.800.000 indb.; Nice, 933.080 indb.
Officielle sprog: Fransk
Areal: 547.030 km²
Indbyggertal: 60.656.178
Valuta: Euro
Tidszone: CET (UTC+1)
Nationalt topdomæne: .fr
Kendingsbogstaver (bil): F
Telefonkode: +33
Nationaldag: 14. juli (stormen på Bastillen 1789)

Frankrig (France; officielt République française) er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser landet mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Udenfor Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 km), til Surinam og de Nederlandske Antiller.

Frankrig strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Udover moderlandet i Vesteuropa (la métropole) består Frankrig af territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske ocean, Stillehavet og Antarktis.

Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop Mont Blanc, 4.808 meter. Inde i landet findes andre bjergkæder som Centralmassivet, Juraen og Vogeserne.

Klimaet i det nordlige Frankrig er køligt og fugtigt, mens der i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavklima. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes også de legendariske vinde Mistral og Scirocco. Frankrig er, undtagen alpeområdet, forskånet for ekstreme klimaforhold. Sydfrankrig er et sub-tropisk klima bælte.

Frankrig deles af fire store flodsystemer, hvoraf tre udmunder i Atlanten.

De største franske floder er:

Loire - udmunder i Biscayabugten.
Rhône - udspringer i Schweiz og løber ind i Frankrig via Genevesøen for siden at møde Saône ved Lyon og derefter, som den eneste store, franske flod, udmunder den i Middelhavet ved Marseille.
Seinen - udmunder i den engelske kanal som den eneste større flod. Vigtige bifloder er Oise, Marne, Yonne og Aube.
Garonne - udspringer i Spanien og passerer den franske grænse og løber igennem byer som Toulouse og Bordeaux.
Den møder Dordogne ved "Bec d'Ambés" for at ende som den mægtige Gironde.

Meuse - udspringer i Frankrig og udmunder i Belgien og Holland.
Rhinen - udgør Frankrigs grænse mod Tyskland.

Bjerge:

Mont Blanc, Alpes, 4807 m.
Mont Ventoux, Pyrenées 1912 m.
Crêt de la neige, Jura 1720 m.
Grand Ballon eller ballon de Guebwiller, Vosges, 1424 m.
Puy de Sancy, Centralmassivet, 1886 m.

Kystlinie: 3427 km

Landegrænser: 2890 km: Andorra 60 km, Belgien 620 km, Tyskland 450 km, Italien 490 km, Luxembourg 75 km, Monaco 5km.

 

Klima & terræn
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Juni
Juli
Aug
Sept
Okt
Nov
Dec
2
4
7
10
14
17
19
18
16
11
6
3

(Temperatur målt i hovedstad)

Nedbør: 585 millimeter
Klima: Tempereret klima med kølige vintre og milde somre, ved Middelhavet dog varmere.
Terræn: Overvejende fladt med Pyrenærerne i syd og Alperne i øst.
Højeste punkt: 4807 meter Mont Blanc
Laveste punkt: -2 meter Rhone River
Naturrigdomme: Kul, jernmalm, fisk, tømmer, zink.